Fortsæt til indhold

Brand på psykiatrisk afdeling: Kvindelig patient anholdt

Krimi
Arkiv

Der udbrød tirsdag eftermiddag klokken 13.13 brand på psykiatrisk hospital på Dyrehavevej i Hillerød, hvor en 57-årig kvindelig patient havde sat ild til noget sengetøj på et værelse. Det skriver Hillerød Posten.

Brandvæsenet fik heldigvis hurtigt styr på branden, fortæller Morten Pontoppidan, der er indsatsleder hos Frederiksborg Brand & Redning.

"Der brændte meget, da vi ankom, men det lykkedes os at begrænse branden til det værelse, hvor den opstod, men der er 10 eller 12 værelser, der er røgskadet," fortæller indsatslederen til Hillerød Posten.

Der var heldigvis ingen personer, der kom til skade i forbindelse med branden, men fire personer er sendt til observation for røgforgiftning, oplyser Nordsjællands Politi. Foto: Jens Berg Thomsen

Flyttet til anden afdeling

Politiet oplyser samtidig, at de ti personer, som er indlagt på afdelingen, er blevet flyttet til en anden afdeling. To af de indlagte og to medarbejdere er blevet sendt til undersøgelse for røgforgiftning.

Det er tirsdag eftermiddag uvist, hvornår de indlagte kan vende tilbage til deres værelser.

Branden opstod kort efter klokken 13. Foto: Jens Berg Thomsen

jn