Fortsæt til indhold

Kørte 5-årige Emil ned: Nu har mountainbikerytter meldt sig selv

Krimi
Arkiv

Den mountainbike-rytter, som onsdag blev efterlyst af politiet, fordi han tirsdag eftermiddag ved 15-tiden påkørte en 5-årig dreng på en sti ved Stokagervej i Risskov, har nu meldt sig selv. Det oplyser Østjyllands Politi.

Der er tale om en 38-årig mand, som nu skal afhøres i sagen, hvor drengen blev ramt i høj fart og efterfølgende fik den granvoksne mand ned over sig.

Ifølge Lokalavisen Aarhus, som har været i kontakt med moderen til den 5-årige med navnet Emil, var den mandlige cyklist aggressiv efter uheldet, og han stak af uden at give sig til kende.

Emil kom slemt til skade og endte på hospitalet. Heldigvis er han sluppet med en hjernerystelse, skriver Lokalavisen Aarhus.

jn