Fortsæt til indhold

Sparkede og truede med at skære halsen over på to unge mænd

En 23-årig mand er blevet varetægtsfængslet for et voldsomt gaderøveri tirsdag aften i Tranbjerg

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fremstillede fredag klokken 10.00 en 23-årig mand i grundlovsforhør i retten i Aarhus, som blev sigtet for at have begået et særdeles voldsomt gaderøveri mod to unge mænd tirsdag aften i Tranbjerg. Grundlovsforhøret endte med, at den 23-årige blev varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ved røveriet slog og sparkede han flere gange en 17-årig mand og en 18-årig mand samt truede dem til at udlevere deres mobiltelefoner og nogle øl. Den 23-årige er desuden sigtet for vidnetrusler, da han truede med at skære halsen over på dem, hvis de fortalte noget til politiet, oplyser Østjyllands Politi.

Det lykkedes i første omgang gerningsmanden at stikke af efter røveriet, men torsdag henvendte den 23-årige sig på politistationen i Aarhus i et helt andet anliggende. Da han svarede meget nøje til det signalement, der var givet af gerningsmanden ved røveriet, blev han anholdt og sigtet.

De to unge mænd slap fra røveriet uden større skader.

Den 23-årige nægter sig skyldig og kærede kendelsen om varetægtsfængsling, oplyses det i døgnrapporten.

jwh