Børns udflugt blev et mareridt: Pas på denne giftige plante i skoven!
Skolelærer advarer mod planten gul vild pastinak
Skolelærer Christian Løvenbalch Jensen fra Høng Privatskole på Vestsjælland advarer mod en plante, som har medført udslæt med blærer hos tre af de børn, han havde med på udflugt forleden.
"Vi havde en virkelig skøn skovtur i Høng Skov i Torsdags, med nogle af vores skønne elever fra skolen. Desværre ændrede det sig fra fred og idyl til hvad der kunne ligne et mareridt for nogle børn og deres forældre. Dagen efter kom det første udslet og hen over weekenden er flere kommet til, 1 elev er det gået særligt slemt ud over, se billeder," skriver han i et opslag på Facebook.
Hans advarsel breder sig med lynets hast på de sociale medier,.
"Desværre opdagede vi for sent at det vrimler med Gul vild pastinak, og at de har bredt sig over hele området ved naturlegepladsen i Høng skov. Skov og naturstyrelsen er kontaktet og gjort opmærksom på problemet, de vil sende folk ud og bekæmpe de invasive planter.
Vi er blevet enige om at det skal ingen andre opleve, hvis det kan undgåes. Så derfor vær sød at tale om det her med jeres børn, så vi ikke oplever noget lignende og evt del det med de voksne i kender i området, skoler, dagplejere, institutioner, skriver Christian Løvenbalch Jensen på Facebook.