Fortsæt til indhold

Fremmed mand stod pludselig i kvindes stue og spurgte, hvad hun lavede dér

47-årig mand sigtet for at krænke husfreden

Krimi
Arkiv

En kvinde i Ebeltoft fik tirsdag aften kl. 21.40 besøg af en fremmed mand, der pludselig stod i hendes stue.

Han spurgte, hvad hun lavede dér, og hun stillede naturligt nok samme spørgsmål til ham, oplyser Østjyllands Politi.

Herefter forlod han huset, og kvinden ringede til politiet.

Da politiet kom frem, stod mandens hund udenfor huset, og da han kort efter kom tilbage for at hente den, blev han anholdt og sigtet for husfredskrænkelse.

Den ubudne gæst viste sig at være en 47-årig mand fra lokalområdet, som ikke rigtigt kunne forklare, hvad han lavede i et fremmed hjem. Han blev også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde noget skunk på sig.

jr