18-årig sigtet for færdselsuheld: "I er nogle røvhuller"
Ung mand blev sur på politiet og fornærmede dem, fordi de ikke troede på ham
Arkiv
Østjyllands Politi blev mandag aften klokken 20.24 kaldt til et færdselsuheld på Vestre Strandallé i Risskov.
En bil var kørt ind i et træ, og ved siden af bilen stod en 18-årig mand, der sagde, det var hans bil, men en ven, der havde kørt den.
Det troede betjentene ikke på, så de sigtede ham for kørsel uden førerret og for at have udvist manglende agtpågivenhed.
Da betjentene var på vej væk, råbte den 18-årige efter dem: "Jeg synes, I er nogle røvhuller."
Så vendte de om og gav ham endnu en sigtelse. Denne gang for fornærmelig tiltale.
Det oplyser politiet i døgnrapporten.
jr