Politiet efterlyser denne mand: Mistænkt for tocifret antal indbrud de seneste måneder
Hvem er manden på billederne?
Arkiv
Københavns Politi efterlyser en ung mand, der er mistænkt for at stå bag en stribe indbrud i private hjem i området omkring Østerport Station.
Manden mistænkes konkret for at stå bag et tocifret antal indbrud begået over de seneste måneder i området.
Politiet beskriver manden på billederne på denne måde:
• Dansk af herkomst
• Lys i huden
• 25-35 år
• Ca. 180 cm høj
• Almindelig af bygning
• Mørkblond, krøllet og halvlangt hår i en tilbagestrøget frisure