Mand snuppet for narkokørsel midt om natten
En 26-årig mand havde ikke rent mel i posen, da han natten til onsdag blev standset af politiet i Rønde
Arkiv
En 26-årig mand kørte natten til onsdag narkokørsel, inden han blev standset af politiet i Rønde. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Klokken 1.55 blev den 26-årige mandlige bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Randersvej i Rønde.
Han blev desuden også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, fordi han havde en klump hash på sig, oplyser politiet i døgnrapporten.
jwh