Fortsæt til indhold

Grove brud på køreregler: Tyrkisk vognmand skal betale 116.000 kr. i bøde

En tyrkisk vognmand må se langt efter sin lastbil, fordi han ikke har kunne betale de nødvendige 116.000 kroner for at få lastbilen frigivet.

Krimi
Arkiv

En lastbil holdes netop nu tilbage ved Tungvognscenter Syd, fordi vognmanden ikke kan betale en bøde på 116.000 kroner, som han har fået for brud på flere køreregler. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Årsagen til tilbageholdelsen skal findes i en rutinemæssig kontrol fortaget den 18. juli på Midtjyske Motorvej ved Lindved.

En teknisk undersøgelse af lastbilen afslørede, at der var blevet foretaget manipulation af lastbilens takograf. Der blev også rejst andre sigtelser for blandt andet overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne samt ulovlig aflønning af chaufføren.

Både chaufføren og vognmanden har erkendt sigtelserne, men må indtil videre undvære lastbilen. De 116.000 kroner, der skal svarer til bødens størrelse for vognmanden, skal betales først.

jn