Fortsæt til indhold

8-årig dreng løb pludselig ud på vej og blev ramt af bil

Dreng påkørt af bil slap med hudafskrabninger

Krimi
Arkiv

En 8-årig dreng slap nådigt, da han onsdag formiddag klokken 10.59 blev ramt af en bil på Strandvejen i Aarhus C.

Drengen stod med sin mor ved en parkeringsplads og ventede på at krydse vejen, da han pludselig løb ud på vejen, før moren kunne nå at stoppe ham.

Han blev ramt af en bil, men den kørte heldigvis med lav fart, oplyser Østjyllands Politi.

Der blev tilkaldt en ambulance, men det stod hurtigt klart, at drengen kun havde fået overfladiske hudafskrabninger.

jr