Gjorde uhyggeligt fund: Fandt tre forrådnede kadavere
Affaldsbunke viste sig at være rester af heste
Arkiv
Politiet var i fredags på en adresse uden for Skælskør, hvor et vidne havde opdaget affald, som var rester af heste, oplyser Sydsjællands Politi.
Det viste sig at være tre kadavere af heste, og en tilkaldt dyrlæge fastslog, at de havde ligget på stedet i formentlig flere måneder, og at der var tale om ældre heste.
Der ligger ikke umiddelbart en strafbar handling bag, og andre hesteejere har således ingen grund til at være urolige, vurderer politiet.