21-årig kvinde i ældre BMW kørte 129 km/t på Ringvejen i Aarhus
Ung kvinde kørte næsten dobbelt så stærkt som tilladt på Ringvejen
Østjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at dets færdselsafdeling og lokalpolitiet i Aarhus Vest tirsdag eftermiddag og aften lavede en færdselsindsats i det vestlige Aarhus.
Den umiddelbart værste fartsynder var en 21-årig kvinde, der i en ældre BMW formåede at køre 129 km/t på Hasle Ringvej, hvor hastighedsbegrænsningen er på 70 km/t. Det kostede hende en betinget frakendelse af kørekortet.
Politiet skrev i alt 18 sager - heraf følgende:
2 x Kørsel uden førerret
1 x Kørsel i frakendelsestiden
1 x Narkokørsel
1 x Kørsel for rødt lys – hvilket gav et klip i kørekortet
2 x Overhaling højre om – hvilket gav klip i kørekortet
1 x For tæt kørsel på motorvejen
1 x Barn under 135 cm uden godkendt autostol
2 x Brug af håndholdt mobiltelefon
1 x Manglende forsikring
1 x Kørsel i uindregistreret køretøj
1 x Kørsel uden nummerplade på lille knallert
1 x Manglende styrthjelm på lille knallert
1 x Besiddelse af hash