Fortsæt til indhold

Smil du er på! Hvem er denne tyveknægt mistænkt for flere indbrud?

Krimi
Arkiv

Politiet har onsdag udsendt nye oplysninger og billeder fra en overvågningsvideo i forbindelse med et uopklaret indbrud i caféen Haveje i Liseleje natten mellem den 12. og 13. juli. Det skriver Halsnæs Avis.

Indbruddet skete ved midnatstid, og på videooptagelser fra caféen ses først en mand luske rundt med sit koben og forsøge sig flere steder, inden det til sidst lykkedes at opbryde et par låger og et vindue til caféen. Manden slap afsted med et beløb på cirka 2.000 kroner men ødelagde samtidig inventar for et langt højere beløb, skriver Halsnæs Avis.

Indbrudstyven kørte formentlig i en lille hvid personbil, muligvis en Seat Mii eller Skoda Citygo, og manden sættes desuden i forbindelse med andre indbrud i Frederiksværkområdet i løbet af juni-juli. I nogle tilfælde var han i selskab med en yngre mandlig medgerningsmand, og de kørte formentlig i en Peugeot personbil.

Oplysninger om gerningsmand kan gives til politiet på telefon 1-1-4.

jn