Hvem savner denne hund? Fundet efterladt på strand
Arkiv
Hunden på billedet mangler sin ejer. Det står klart, efter den onsdag morgen ved 7-tiden blev fundet efterladt på Uggerby Strand ved Bindslev i Nordjylland.
Nordjyllands Politi oplyser, at hunden efterfølgende er blevet bragt til Sindal, hvor den nu opholder sig.
Der er tale om en sort/hvid/brun tæve – en formentlig af racen Berner Sennen. Hunden er meget tynd, bærer ikke halsbånd og er ikke chipmærket.
Mener du at vide, hvem ejeren er, så kontakt venligst Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4, og oplys journalnr. 5100-89152-00193-19.
jn