Fortsæt til indhold

Unge slog, sparkede og spyttede på 54-årig mand

Mænd på 15 og 18 år anholdt efter overfald tidligt torsdag morgen

Krimi
Arkiv

En 54-årig mand blev tidligt torsdag morgen klokken 05.24 udsat for et umotiveret overfald på banegården i Aarhus C.

Den 54-årige forklarede, at to unge mænd tilsyneladende umotiveret råbte forskellige skældsord af ham. Da den ene spyttede på ham, tog han fat i mandens arm og spurgte, hvad han lavede.

Det fik manden og hans ven til at slå den 54-årige flere gange i hovedet og efterfølgende sparke ham, da han var faldet ned.

En taxachauffør opdagede overfaldet og fik skræmt de unge væk fra stedet.

Herefter blev politiet tilkaldt, og en patrulje opdagede kort efter to unge mænd på 15 og 18 år, der svarede nøje til signalementet, og som havde blodpletter på tøjet.

Begge blev anholdt og sigtet for vold.

dp