Fortsæt til indhold

Tyv gik ind ad ulåst dør: Hævekort stjålet og misbrugt

Barn så mand i hus

Krimi
Jeppe Rafn

Der er blevet stjålet og misbrugt to Visa/Dankort i forbindelse med et indbrud i en villa på Augustas Vænge i Skanderborg.

Tyven er kommet ind ad en ulåst dør og stjal hævekortene fra en sort taske i entréen. Kortene er blevet spærret, men der er blevet hævet penge på begge kort, inden de blev spærret, oplyser Sydøstjyllands Politi, der ikke kender beløbene.

Indbruddet er blevet anmeldt onsdag morgen klokken 08.20, men det står lidt uklart, hvornår det er sket, selvom tyven angiveligt blev set i huset af et barn, der var hjemme fra skole. Det var en mand, som barnet så, oplyser politiet.