Se video: Hvem er manden, som bliver ved med at flænse cykeldæk op om natten?
Samme ukendte gerningsmand står formentlig bag en lang række af hærværk begået mod cykler i Viborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, som nu efterlyser gerningsmanden, der er fanget i sin ugerning af et overvågningskamera.
I løbet af de sidste fire måneder har politiet modtaget i alt 16 anmeldelser om hæværk, hvor cykler i Viborg har fået skåret deres dæk op og er blevet ridset. Langt de fleste tilfælde er begået i det nordlige Viborg om natten, og politiet mistænker, at det er den samme gerningsmand, manden på billederne i denne artikel, som står bag alle forholdene.
Midt- og Vestjyllands Politi håber, at borgerne kan hjælpe med til at identificere ham.
Manden beskrives som 170-180 cm. høj, almindelig af bygning og med mørkt kort hår.
Informationer om seriehærværksmanden kan gives på telefon 1-1-4.
jn