Hash gemt i sofa i Bazar Vest
Ransagning af café i Bazar Vest
Arkiv
Lokalpolitiet i Aarhus Vest var torsdag aften ved 22-tiden i Bazar Vest i Brabrand for at ransage en café, fordi man havde en mistanke om, at der kunne være narko.
Da politiet ankom, var der 30-40 personer, som alle blev registeret og oplyst om, at politiet ville ransage caféen.
Under ransagningen blev der fundet nogle poser med hash, som var gemt mellem hynderne i en lædersofa, hvor nogle af personerne havde siddet. Der var dog ingen, der ville vedkende sig hashen, og det blev derfor taget med af politiet som såkaldt hittestof.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jr