Alvorlig arbejdsulykke: 22-årig indlagt med kraniebrud
Arkiv
Arbejdet med en landbrugsmaskine endte tirsdag formiddag galt for en 22-årig mandlig landbrugsmedhjælper på en gård ved Toftlund i Sønderjylland. Det skriver JydskeVestkysten.
Landbrugsarbejderen var i færd med at svejse på en maskine, da han fik drejet på maskinens skovl, hvilket resulterede i, at han blev ramt af noget i hovedet og fik kraniebrud.
Den 22-årige blev efterfølgende fløjet med redningshelikopter til behandling på Odense Universitetshospital.
Der var ifølge JydskeVestkysten ingen andre vidner til ulykken, som Arbejdstilsynet nu skal undersøge nærmere.
jn