Fortsæt til indhold

Intet mistænkeligt: Politiet lukker sag om dødfunden kvinde på kollegium

Intet indikerer, at der er sket en forbrydelse mod den 29-årige kvinde, der blev fundet død på Skelagerkollegiet

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi har besluttet sig for at lukke sagen om en 29-årig kvinde, der lørdag blev fundet død på Skelagerkollegiet i Risskov.

Det skriver TV2 Østjylland.

Da politiet lørdag klokken 16.20 blev kaldt til kollegiet, undersøgte efterforskere og teknikere findestedet grundigt, og dødsfaldet blev betegnet som mistænkeligt.

Mandag blev den 29-årige kvinde, der er fra Fyn, og var på besøg, obduceret, og resultatet af ligsynet gør nu, at politiet kan lukke sagen.

"Der er efter vores mening intet kriminelt bag det," siger Chris Mose, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, til TV2 Østjylland.

Politiet afventer stadig svar på dødsårsagen, men kan altså konkludere, at der formentlig ikke er en forbrydelse bag.

dp