Trelænget gård brændt ned
Beboere nær gård måtte lukke vinduer og døre på grund af farlig røg
Arkiv
En trelænget gård i Harlev vest for Aarhus brændte stort set helt ned under en brand, som opstod torsdag omkring klokken 14.30.
Branden startede efter al sandsynlighed, mens beboeren på stedet var ved at svejse.
I forbindelse med branden opstod der en del røg, og Østjyllands Politi sendte advarsler ud til beboerne i nærheden om at lukke vinduer og døre.
Røgen drev dog så højt, at den ikke nåede at genere folk i området.
Ingen personer kom til skade ved branden.
dp