Motorvejen mod Sjælland spærret på grund af væltet lastbil
Motorvej spærret i flere timer
Den fynske motorvej E20 er lørdag morgen spærret ved Fredericia i retning mod Odense/Sjælland. Det oplyser både Vejdirektoratet og Fyns Politi.
Årsagen er en væltet lastbil med diesel, som er læk, oplyser Fyns Politi, og der er helt spærret i østlig retning mellem afkørsel 58a Middelfart og 58b Middelfart Øst.
Efter uheldet var E20 spærret i begge retninger, men den er nu åben i vestlig retning.
Status Fynske Motorvej ved Middelbart. Motorvejen åben i vestlig retning. Lukningen mod øst vil tage noget tid. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) August 24, 2019
Hvis man kommer fra Jylland, skal man forlade motorvejen og finde en alternativ rute, oplyser politiet.
Vejdirektoratet forventer, at motorvejen tidligst bliver genåbnet lørdag klokken 10.00.
Uheldet blev anmeldt lørdag klokken 7.25.
jr