Flemming Skov Jensen er død
Forhenværende forstander for LO-Skolen og direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Flemming Skov Jensen, er død, 78 år gammel, skriver Heldingør Dagblad.
Flemming Skov Jensen blev født i København som søn af en bryggeriarbejder og valgte selv at læse til cand. Polit på Københavns Universitet, mens han arbejdede som bryggeriarbejder.
Han blev færdig med studiet i 1967 og blev efterfølgende sekretær i Finansdepartementet.
Efterfølgende var han i en kort periode lærer på Esbjerg Højskole, hvorefter turen gik til LO-skolen i Helsingør, hvor han også underviste.
Her blev han i 1971 konstitueret forstander, før han i 1974 blev den egentlige forstander, da han efterfulgte Erling Jensen, der blev handelsminister i Jens Otto Kraghs regering.
Flemming Skov Jensen var forstander i de følgende 17 år, hvor han udvidede skolen 16 gange med om- og tilbygninger i samarbejde med arkitekt Jarl Heger.
Af samme grund fik han tilnavnet ”Christian den Fjerde.
Det var Flemming Jensen, der grundlage LO-skolens enestående kunstsamling af moderne kunst, som han havde en meget god næse for at finde.
I 1988 afløste han Poul Nyrup Rasmussen som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, en post han bestred indtil 2004, skriver Helsingør Dagblad.