Fortsæt til indhold

Historisk træ ved berømt kirke med kongegrave: Slået ihjel med syre og gift af indædt fjende

Et meget gammelt ahorntræ ved siden af Sct. Bendts Kirke i Ringsted slået ihjel

Krimi
Arkiv

Et meget gammelt ahorntræ ved siden af Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor en række danske konger og dronninger ligger begravet, har en indædt fjerde, som nu har slået træet ihjel.

Træet står på kommunal grund, og i Ringsted Kommune er der ingen tvivl om, at træets død skyldes bevidst hærværk, skriver Sjællandske Medier, Sn.dk.

"Vi kan se, at der er boret mindst tre huller i træet, og så har man hældt syre eller gift i hullerne. Det er gjort af nogen, som har kendskab til, hvad der skal til for få så gammelt et træ til at gå ud," siger Bent Bodebjerg, driftsleder i Vej og Park i Ringsted Kommune til Sn.dk.

"Jeg synes, det er en skam, at Ringsted har mistet det flotte træ. Jeg er indigneret over, at nogen overhovedet kan finde på det," siger Jens Solvang.