Fortsæt til indhold

Meget påvirket bilist holdt på letbanespor og gav betjent knytnæve i ansigtet

Ung mand gik amok på politiet, da han blev sat i detention

Krimi
Arkiv

Natten til onsdag kl. 00.56 fik en politipatrulje øje på en bil, der holdt med tændt motor på letbanesporet i krydset Randersvej og Kastaniegade i Aarhus N.

Føreren af bilen var en 24-årig mand fra Aarhus, som var meget påvirket og ikke havde kørekort.

Bilen blev flyttet væk fra skinnerne, og den påvirkede mand blev taget med på politigården for at få taget en blodprøve. Han gjorde modstand mod at blive sat i detentionen og slog i den forbindelse en politibetjent i ansigtet med en knytnæve, ligesom han blev ved med at spytte på betjentene, inden de fik ham ind i detentionen.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

jr