Pyroman slår til for 3. gang i samme opgang
Tredje påsatte brand i 2013 mod den samme opgang
Jeppe Rafn
En opgang i Løget Høj i Vejle har for tredje gang i år været udsat for en påsat brand.
Ved 3-tiden natten til torsdag 21. februar opdagede en beboer, at der var ild i en opslagstavle i opgangen samt i en skraldespand udenfor.
Den mandlige beboer fik selv slukket ilden, inden politi og brandvæsen nåede frem.
Det oplyser lokalpolitiet i Vejle, der ikke er i tvivl om, at branden er påsat.
Boligforeningen AAB har tidligere udlovet en dusør på 50.000 kroner for tips, der kan føre til anholdelse af pyromanen, der formodes at stå bag alle de påsatte brande.