20-årig gemte hashplader i hemmeligt rum i bilen
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
En patrulje standsede natten til mandag klokken 00.39 en bil med fire personer i, som holdt i krydset Ringvej Syd/Skanderborgvej i Viby.
Da det lugtede af hash i bilen, besluttede betjentene sig for at ransage den.
Gemt bag et panel fandt patruljen to plader hash, og på den 20-årige fører af bilen fandt de flere kontanter.
Han blev derfor anholdt og sigtet for at ville sælge hashen.
Færdsel
Søndag kl. 14.47 skete der et færdselsuheld i krydset Skanderborgvej/Viby Ringvej i Viby. En 43-årig mandlig bilist ramte med lav fart op i en bil ført af en 35-årig mand. Der skete kun mindre materiel skade ved uheldet.
Søndag kl. 21.51 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Illerupvej i Aarhus N.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Aarhus:
• På Hjulbjergvej i Højbjerg begået mellem mandag d. 19/8 kl. 8.00 og søndag d. 1/9 kl. 7.40
• På C.F. Aagaards Vej i Højbjerg begået mellem lørdag d. 24/8 kl. 12.10 og søndag d. 1/9 kl. 11.00
• På Segaltvej i Løgten begået mellem torsdag d. 29/8 kl. 13.00 og søndag d. 1/9 kl. 14.45
• På Miltonsvej i Højbjerg begået mellem torsdag d. 29/8 kl. 14.00 og søndag d. 1/9 kl. 16.30
• På Havkærvej i Tilst begået mellem lørdag d. 31/8 kl. 10.45 og søndag d. 1/9 kl. 19.49
• På Akelejevej i Risskov begået mandag d. 2/9 kl. 4.36
• På Bodøvej i Aarhus N begået søndag d. 1/9 kl. 9.00
dp