Betjente til hest fandt forsvundet barn
Lille dreng var blevet væk fra forældre i Mindeparken
Østjyllands Politi har i forbindelse med Aarhus Festuge betjente til hest. Heste, som er blevet udlånt af Københavns Politi.
Søndag var de ridende betjente til stede i Mindeparken i forbindelse med et større arrangement for børnefamilier, og fra deres høje position kunne de hjælpe en familie med at blive genforenet.
En lille dreng var blevet væk fra sin mor, men mens betjentene red rundt i Mindeparken fik de fra hesterygge øje på en lille to-tre-årig, lyshåret dreng med sut i munden, som gik helt alene ned ad en sti.
De to politifolk hoppede af hesten, tog drengen i hånden og gik med ham hen til den mobile politistation, som var på stedet i forbindelse med arrangementet.
Heldigvis havde drengens forældre været så smarte at skrive deres navn og nummer på en seddel, som sad rundt om purkens ben.
En af betjentene ringede op og fik fat i moren, som netop løb rundt i området og ledte efter sin dreng. Kort efter var mor og søn lykkeligt genforenet.
dp