Tyv afmonterede dyre Mercedes-forlygter
Indbrudstyv stjal forlygter og damecykel fra ulåst garage
Arkiv
Mellem klokken 18 torsdag og 07 fredag blev der begået indbrud i en garage på Solsortevej i Skanderborg.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Tyven skaffede sig adgang via en ulåst garagedør og stjal nogle forlygter fra en Mercedes C-model årgang 2016.
Forlygterne blev afmonteret.
Også en damecykel af mærket Everton blev stjålet.
dp