Bilbrand i kolonihave i Grenaa
Bil udbrændt natten til mandag
Arkiv
En personbil udbrændte i nat ved Haveforeningen Brohaven, der ligger lige vest for Grenaa by ved Pavillonen.
Politiet modtog natten til mandag kl. 02.02 en anmeldelse om, at der var brand i en bil på stedet. Det lokale brandvæsen rykkede ud og fik hurtigt slukket ilden, men bilen var helt udbrændt. Der var ingen personer til stede og umiddelbart ingen fare for, at ilden ville sprede sig, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet har endnu ikke haft mulighed for at finde ud af, hvordan branden er opstået.
jr