Overhaling gik galt: Bil endte i grøften
Jacob Nielsen
To bilister ramte fredag klokken 12.12 sammen på Molsvej i Ebeltoft i forbindelse med en overhaling. Det oplyser Østjyllands Politi.
Begge bilister - en 41-årig kvinde og en 47-årig mand - var kommet kørende ad Molsvej i vestlig retning.
Den 41-årige kvindelige bilist skulle svinge til venstre ad Havhusevej og havde aktiveret til bliklys og efterfølgende sænket farten, men ved udmundingen af Havhusevej ramte de to biler hinanden, da den 47-årige mand forsøgte at overhale kvinden.
Som følge af sammenstødet kørte den 41-årige kvindes bil i grøften, mens den 47-årige mistede herredømmet og standsede i modsatte vognbane.
Østjyllands Politi oplyser, at der heldigvis kun skete materielle skader på bilerne.