Politiet advarer om mystiske mænd i hvid varevogn: Har skabt utryghed på villavej
Arkiv
Politiet i Silkeborg opfordrer til, at man er ekstra vågen, hvis man ser en hvid VW-varebil på litauiske nummerplader, skriver Silkeborgnyt.dk.
Grunden er, at beboere på A. Andersens Vej i Silkeborg forrige fredag og tirsdag i den forgangne uge har spottet bilen luske rundt på villavejen, hvilket har medført utryghed for beboerne.
I bilen, der i sagens natur ikke hører hjemme der, sad to mænd, som kiggede interesseret på et hus.
Bilen har nummerpladerne HHN 702.
Lokalpolitiet i Silkeborg oplyser ifølge Silkeborgnyt.dk, at den samme bil tidligere er blevet efterlyst på Sjælland, fordi den er blevet sat i forbindelse med mistænkelig adfærd.
Politiets advarsel må således forventes at gælde i hele landet.
jn