Mor får klip i kørekortet: Filmede sit barn mens hun kørte bil
En anden bilist har mistet sit kørekort efter færdselskontrol i Aarhus Vest
Østjyllands Politi uddelte fredag aften 15 kørekortklip samt en betinget og en ubetinget frakendelse af kørekortet ved en færdselsindsats i det vestlige Aarhus.
En af dem, der fik et klip, var en kvinde, som var i gang med at lave Snapchat-video af sit 8-årige barn, mens hun kørte bilen.
En bilist, der kørte på Sintrupvej i Brabrand, kan vinke helt farvel til kørekortet, efter han blev målt til at køre 109 km/t i en byzone. Ud over en frakendelse af kørekortet i seks måneder kan han også se frem til en bøde på 6.500 kroner, oplyser Østjyllands Politi.
Derudover havde flere bilister åbenbart ikke set politiets og Aarhus Kommunes kampagne 'Brems for gult'. Fire kørte over for gult, og fem tog den over for rødt.
I alt blev det til 30 sigtelser fordelt på 22 personer:
• 1 x narkokørsel.
• 1 x kørsel uden førerret.
• 1 x hastighed i 50 km/t-zone til ubetinget frakendelse.
• 5 x hastighed klip.
• 1 x hastighed.
• 1 x hastighed til betinget frakendelse.
• 5 x rødt lys (klip).
• 4 x gult lys.
• 2 x ulovlig overhaling klip.
• 3 x mobiltelefon klip.
• 1 x manglende brug af sele
• 1 x kørsel i uindregistreret personbil
• 1 x kørsel i personbil uden forsikring
• 1 x tyveri af nummerplade
• 1 x lov om euforiserende stoffer
• 1 x fuld cyklist uden lys
jr