Fortsæt til indhold

Lig fundet i bygning

Krimi
Arkiv

Syd- og Sønderjyllands Politi fandt fredag aften liget af en person i resterne af den spillehal på Industrivej i Padborg, som fredag formiddag blev udsat for en eksplosionsagtig brand.

Der skal holdes ligsyn for at afklare dødsårsagen, ligesom afdøde også skal identificeres og de pårørende underrettes, oplyser politiet.

Anmeldelsen om branden kom klokken 10.15. Der var tale om en eksplosionsagtig brand, der hurtigt overtændte bygningen. Først klokken 15 var den slukket af brandvæsenet.

Brandstedet er fortsat afspærret og bliver bevogtet af politi bistået af Hjemmeværnet.

Bilister i området må forvente, at Industrivej og Toldbodvej i Padborg fortsat er afspærret op ad lørdagen.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn