Fortsæt til indhold

Rasende mand fik bøde og gik amok på aarhusiansk p-vagt

En parkeringsvagt i det centrale Aarhus måtte tilkalde politiet, da en bilist blev aggressiv og truende efter at have modtaget en bøde

Krimi
Arkiv

Parkeringsvagter er nok vant til lidt af hvert, når de udstikker bøder til bilister. Torsdag gik det dog helt over gevind i Aarhus. Så meget, at en 48-årig parkeringsvagt så sig nødsaget til at ringe til politiet, da en 37-årig mand blev aggressiv og truende over for ham. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken var omkring 14.30, da vagten satte en bøde bag viskerne på den 37-åriges bil, som holdt ulovligt parkeret på Østboulevarden i Aarhus C.

Den 37-årige så bøden, løb hen mod vagten og overfusede ham med diverse grove gloser. Da vagten nægtede at trække bøden tilbage, tog den 37-årige fat i vagtens arm. En patrulje kom frem kort efter og sigtede den 37-årige for at forstyrre den offentlige orden.

jwh