Fortsæt til indhold

Bil med fire personer drønede ind i stillads, lygtepæl og mursten

Fire personer forsvandt fra bil, der kørte galt i Brabrand

Krimi
Arkiv

En bil drønede søndag aften ind i et stillads på Gudrundsvej i Brabrand, hvorefter føreren af bilen og tre passagerer forsvandt fra bilen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten, som fik anmeldelsen fra en borger ved 22-tiden. Ifølge politiet var det anmelderens vurdering, at føreren af bilen havde virket påvirket ved uheldet.

Da patruljen kom til stedet, kunne betjentene konstatere, at bilen havde påkørt et stillads, en lygtepæl samt nogle europapaller med mursten. På stedet holdt bilen med skader foran og aibag’en var udløst, men der var ingen personer ved bilen.

Betjentene sørgede for at afspærre stilladset, så der ikke var fare for personer. Sagen bliver nu efterforsket af lokalpolitiet i Aarhus Vest, oplyser Østjyllands Politi.

jwh