Fortsæt til indhold

Bestilte nedbrænding af sin egen gård

Han har anket dommen.

Krimi
jro

En 35-årig mand fra Skørping er blevet idømt et år og tre måneders fængsel - heraf tre måneder ubetinget - for at have bestilt en anden til at sætte ild til sin egen gård.

Det oplyser Nordjyske anklagere på Twitter.

Branden opstod på gården ved Voldsted 31. marts 2021 - og den blev efterfølgende efterforsket som påsat.

Fredag blev den 35-årige dømt for at have bestilt branden, ligesom han også skal have sat ild til sin Porsche, skriver TV 2 Nord.

Ifølge tv-stationen vidste genboen, at der vil blive antændt en brand på grunden. Det blev oplyst af gårdens lejer.

Genboen kunne endvidere bevise påstanden ved en række Messenger-beskeder.

Lejerens alibi for dagen viste sig ikke at holde vand - og han blev i september dømt for ildspåsættelsen, han i forvejen havde aftalt med ejeren.

Den 35-årig har anket dommen.