Mand amok i bank: Smadrer hæveautomat
Arkiv
Politiet blev torsdag klokken 10.45 kaldt til Sydbank på Schweizerpladsen i Slagelse, hvor en vred mand råbte op og optrådte aggressivt.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde manden blandt andet smadret en hæveautomat, og betjentene måtte derfor anholde ham. Der var tale om en 48-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til politistationen i Slagelse.
Efter at have kølet lidt af blev han igen løsladt omkring klokken 14, oplyser politiet, som ikke fortæller, om manden er kunde i banken eller ej. I givet fald skal han nok til at se sig om efter en ny bank.
jn