Uheld da unge kørte ræs i Viby - borger tilbageholdt 18-årig mand
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
To unge mænd havde fredag aften sat sig for at sætte al sikkerhed overstyr og køre uforsvarligt og hasarderet gennem veje i Viby.
Det var en 18-årig mand og en 21-årig mand, som kørte ræs, og på Søndervangen bragede de klokken 22.51 sammen.
En 29-årig mand var venlig og hjalp dem videre, men herefter formåede den 18-årige at påkøre en bil, der var parkeret.
Det fik den 29-årige til at tage affære og fratage den 18-årige nøglerne. Den unge mand blev tilbageholdt, indtil politiet ankom.
Færdsel
En 19-årig mand mistede lørdag den 26/1 kl. 00.35 på Herningmotorvejen 8462 Harlev herredømmet over bilen pga. glat føre, hvorfor han kolliderede med autoværnet på den sydlige side.
En 25-årig mand påkørte fredag den 25/1 kl. 15.44 på Viborgvej i Århus V en 40-årig mandlig bilist, der holdt for rødt, fordi den 25-årige mand ikke nåede at bremse. Derved blev den 40-årige bilist skubbet ind i en 62-årig mandlig bilist, der ligeledes holdt for rødt.
En 47-årig mand førte fredag den 25/1 kl. 08.02 personbil ad Brendstruvej mod vest i Aarhus N, uagtet at han var blevet frakendt sit kørekort.
En 38-årig mand førte fredag den 25/1 kl. 10.17 personbil ad Værkmestergade i Århus C i frakendelsestiden.
En 32-årig mand førte fredag den 25/1 kl. 15.10 personbil ad Viborgvej i Århus V og dermed gjort sig skyldig i kørsel i frakendelsestiden.
En 26-årig mand førte fredag den 25/1 kl. 21.15 personbil ad Silkeborgvej i Åbyhøj på trods af, at sigtede var frakendt førerretten. Den 26-årige mand blev for 17 dage siden standset og sigtet for kørsel i frakendelsestiden i samme køretøj, så personbilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation efter Færdselslovens §133a.
Indbrud
Det seneste døgn er der anmeldt nedenstående indbrud i privat beboelse i Aarhus:
- På Rylevej 8240 Risskov begået den 26/1 kl. 00.29
- På Bülowsgade 8000 Århus C begået fredag den 25/1 mellem kl. 11.00 og 11.58
- På Emiliedalsvej 8270 Højbjerg begået fredag den 25/1 mellem kl. 13.00 og kl. 13.05
- På Emiliehøj 8270 Højbjerg begået fredag den 25/1 mellem kl. 12.30 og kl. 13.00
- På Stavnsvej 8381 Tilst begået mellem fredag den 25/1 kl. 23.15 og lørdag den 26/1 kl. 02.45
- På Silkeborgvej 8230 Åbyhøj begået lørdag den 26/1 mellem kl. 00.00 og kl. 02.30