Kvinde sexkrænket i solcenter: 48-årig mand anholdt
Jacob Nielsen
En 24-årig kvinde var lørdag eftermiddag klokken 15:20 en tur i solcenter i Præstø på Sydsjælland, men hun var ikke 100 procent alene i kabinen, som hun burde være.
En mand i nabokabinen havde nemlig sneget sig til at videofilme kvinden, mens hun afklædt lå og tog sol, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Kvinden genkendte den pågældende mand, som er en 48-årig lokal mand. Han blev derfor anholdt et par timer senere klokken 18.12 og sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Ifølge politiet blev han løsladt igen klokken 20.51.