Saltspreder kørte galt på motorvejen
Vejrlig kostede flere trafikuheld i politikredsen
Arkiv
Sydøstjyllands Politi kan melde om flere glatføreuheld i politikredsen det seneste døgn.
I Skanderborg Kommune var det ikke så galt, men på motorvejen måtte en saltspreder, der ellers var sendt ud for at forhindre uheld, en tur i autoværnet på grund af det glatte føre.
Saltsprederen var ude på E45 klokken 05.29 ved Skanderborg, da føreren mistede herredømmet over sit køretøj.
Han kørte omkring 60 km/t og bragede ind i autoværnet.
Heldigvis skete der ingen personskade ved uheldet.
dp