Spritbilist bragede ind i Spanien-broen
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
En 69-årig mand mistede mandag aften klokken 17.59 kontrollen over sil bil på Spanien i Aarhus C.
Det skete, mens han var på vej under broen, der går over vejen, og resultatet var, at han bragede direkte ind i broen.
Ifølge politiet slap manden dog uden større skader.
Da politiet ankom til uheldsstedet, vurderede betjentene, at den 69-årige virkede påvirket, og derfor valgte man at alkoholteste ham.
En blodprøve viste da også, at havde for meget alkohol i blodet, og derfor blev han sigtet for spritkørsel.
Færdsel
Mandag kl. 7.47 skete der et færdselsuheld i krydset Hovedvejen/Kolt Kirkevej i Hasselager. En 19-årig mand løb over vejen, da han skulle nå bussen. Han løb ud foran en bil ført af en 40-årig kvinde, der ikke kunne undgå at ramme ham. Ved sammenstødet pådrog den 19-årige sig mindre skader.
Mandag kl. 7.54 skete der et færdselsuheld i krydset Tilst Vestervej/Viborgvej. En 35-årig kvinde svingede til venstre ind på Viborgvej og ramte ind i en 47-årig kvindelig fodgænger, der var ved at krydse vejen. Fodgængeren slap umiddelbart uden større skader.
Mandag kl. 8.35 skete der et færdselsuheld i krydset Frederiks Allé/Morten Børups Gade i Aarhus C. En 35-årig mandlig bilist ramte ind i en 52-årig mandlig cyklist. Cyklisten slap umiddelbart uden større skader. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Mandag kl. 9.29 blev en 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hovedvejen i Hasselager.
Mandag kl. 16.22 skete der et færdselsuheld på Egsagervej i Åbyhøj. To mandlige bilister på 22 og 44 år ramte sammen, hvorefter den 44-årige bilist kørte af vejen og ramte ind i et hus. Ingen af parterne kom dog umiddelbart alvorligt til skade.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds
• På Jens Baggesens Vej i Aarhus V begået mellem fredag d. 25/1 kl. 16.00 og mandag d. 28/1 kl. 8.25
• På Reventlowsvej i Viby begået mandag d. 28/1 mellem kl. 8.20 og kl. 8.30
• På Karetmagertoften i Højbjerg begået onsdag d. 9/1 mellem kl. 1.30 og kl. 1.35