25-årig mand i Grenaa fældet af narkohunde
Politiet fandt hash og skunk hos 25-årig mand i Grenaa
Arkiv
Lokalbetjente fra Grenaa fik mandag selskab af hundeførere med narkohunde, da de klokken 19.00 tog på besøg hos en 25-årig mand i Grenaa. Det oplyser Østjyllasnds Politi i døgnrapporten.
Politiet havde fået et tip om, at der var narko på stedet, og det viste sig at holde stik.
I hjemmet fandt betjente og hunde både hash og skunk, som blev beslaglagt på stedet. Den 25-årige mand, blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
En 19-årig kvindelig gæst blev også sigtet, da hun sad og røg en joint, da politiet kom ind.
jwh