Genkender du disse mænd? Efterlyses for overfald på børn
Søndag aften ved 21-tiden blev to drenge truet af to mænd på Aarhus Rutebilstation. Nu efterlyser Østjyllands Politi de to aggressive mænd med foto.
Mens drengene ventede på bussen, ankom de to mænd, som var berusede, med en anden bus til stationen.
De to mænd tog kontakt til drengene. Først var tonen god mellem alle fire, men pludselig ændrede situationen karakter. Mændene virkede truende og den ene mand tog fat i kraven på den ene dreng. Den anden mand spurgte drengene, om de havde penge på sig.
Drengene fortalte, at de ikke havde nogle penge, hvilket fik den ene af mændene til at blive endnu mere vred og true drengene med tæsk.
Efter drengene havde bevist, at de ikke havde penge i hverken deres pung eller på deres mobilbank, opgav mændene og forlod stedet. De gik først ned i p-kælderen ved Domino’s
Pizza, men kom kort efter op igen og fortsatte mod banegården.
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der kan have overværet episoden og som evt. kan bidrage med yderligere oplysninger om de to mænd. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.
Herunder er en beskrivelse af de to efterlyste.