Personbil kører frontalt sammen med lastbil: Bilist fløjet til behandling
Arkiv
Et færdselsuheld skete torsdag klokken 12:50 på Rute 6, Roskildevej ved Solrød, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. En lastbil og en personbil var kørt frontalt sammen.
Et vidne har forklaret, at personbilen forinden sammenstødet slingrede på vejen, inden den kørte over i modkørende vejbane og ramte frontalt sammen med lastbilen.
Vejen var spærret i en time i begge retninger, og føreren af personbilen, en 36-årig mand fra Køge, blev fløjet til Rigshospitalet. Hans tilstand er stabil, men han har pådraget sig en svær hjernerystelse.
Politiet formoder, at årsagen til uheldet var, at den 36-årige mand fik et ildebefindende.
jn