Politiet sigter mandlig beboer
Brand i en villa i Egå har kostet mand en sigtelse for uforsigtighed med ild
Politiet fik torsdag formiddag klokken 09.51 en anmeldelse om brand i en villa på Strandtoften i Egå. Det oplyser Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi.
"Det var heldigvis kun tale om en mindre brand, som hurtigt blev slukket igen. Ingen personer var hjemme," fortæller han til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:
"Men det tyder på, at branden er opstået ved en pejs inde huset. Den var tændt, selvom der ingen personer var i huset."
(Artiklen fortsætter under billedet)
Derfor har politiet valgt at sigte husets mandlige beboer for uforsigtidhed med ild, hvilket medfører en bøde til manden.
Der er kun sket mindre skader på huset som følge af branden.