Fortsæt til indhold

Uheld før overhaling: Bil endte på siden i midterrabatten

Heldigvis kom ingen personer til skade ved færdselsuheld lørdag aften på Ringvejen i Aarhus

Krimi
Jeppe Rafn

Lørdag aften skete der et færdselsuheld på Åby Ringvej på strækningen mellem Edwin Rahrs Vej og Viborgvej.

En bil trak fra 1. vognbane ud i 2. vognbane for at ville overhale en forankørende bil, der kørte i 2. vognbane (overhalingsbanen).

Manøvren gjorde angiveligt den forankørende bilist usikker, for føreren af denne bil mistede herredømmet over bilen og kørte galt, så bilen væltede om på siden og landede i midterrabatten. Den bagvedkørende bil blev ikke involveret.

Heldivis kom ingen personer til skade ved uheldet. Ifølge Østjyllands Politis vagtchef Morten Bang Rasmussen skete der kun materiel skade. Politiet har ikke informationer om, hvem der var i bilerne, men ud fra billederne på stedet at dømme var det unge mennesker. Ingen af bilisterne blevet sigtet for at overtræde Færdselsloven i forbindelse med uheldet.

Færdselsuheldet skete i den nordlige retning et par hundrede meter nord for Edwin Rahrs Vej.