Passager røg i toget og kastede tyggegummi efter medpassagerer
30-årig mand blev anholdt på Hinnerup Station
Arkiv
En togfører bad mandag en 30-årig mand, der stod og røg i toget mellem Langå og Hinnerup, om at slukke cigaretten.
Den rygende togpassager reagerede ved at blive agressiv og skælde ud på togføreren, oplyser Østjyllands Politi.
Ifølge togføreren generede han også de andre passagerer kraftigt ved at overfuse dem og smide tyggegummi efter dem.
Til sidst blev det for meget for togføreren, der tilkaldte politiet, som stod og ventede på den 30-årige på Hinnerup station. Her blev han anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
jr