Fortsæt til indhold

Mand plyndret mens han lå og sov: Fik tæsk da han vågnede

Krimi
Arkiv

En 25-årig mand var tidligt søndag morgen kl. 05.30 blevet godt beruset i byen i Aarhus og havde lagt sig til at sove på en bænk i Busgaden, mens han ventede på bussen.

Pludseligt vågnede han ved, at en fremmed mand stod og rodede i hans lommer. Han opdagede, at han manglede sin mobiltelefon og spurgte manden, om det var ham, der havde taget den.

Det benægtede manden, mens han gik helt tæt på den 25-årige og slog ham en gang i ansigtet og derefter yderligere 3-4 gange med knyttet hånd, hvorefter han gik fra stedet. Den 25-årige lånte herefter en telefon af en forbipasserende og kontaktede politiet.

Gerningsmanden beskrives som:

•23-25 år

•Afrikansk af udseende

•Almindelig af bygning

•Kort, krøllet hår og sort skæg

•Var iført sort tøj

Det 25-årige offer bemærkede, at der var flere personer til stede, da han blev overfaldet i Busgaden, og politiet vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, der kan have set noget. Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 1-1-4.

jn