Brød ind i børnehave
To steder i Ellemosen i Ry har der det seneste døgn været indbrud
Arkiv
Fra onsdag til torsdag har der været indbrud to steder i Ellemosen i Ry. Det oplyser vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.
Det drejer sig om Rudolf Steiner Børnehaven og Røde Kors' genbrugsbutik.
I børnehaven har ukendte gerningsmænd i tidsrummet fra onsdag klokken 17 til torsdag morgen klokken 7 fjernet en rude i en teressedør, hvorefter et kontor er blevet gennemrodet. Der er ifølge vicepolitiinspektøren ikke stjålet noget.
I genbrugsbutikken blev et vindue opbrudt, hvorefter ukendte gerningsmænd var inde i butikken. Der blev heller ikke stjålet noget.
jwh